HURRA!!  Nu må jeg åbne min klinik op igen. Jeg har savnet jer rigtig meget og jeg glæder mig til at kunne slå dørene op og atter byde mine skønne kunder velkommen. Jeg åbner klinikken gradvist op for behandlinger igen mandag d. 27/4 – 2020. 😊

Krisen er dog ikke ovre og som I ved er der vendt op og ned på de ting som vi kender. Derfor er der blevet lavet nødvendige tiltag, så vi kan færdes trygt sammen. Det er vigtigt, at du læser denne information grundigt igennem, så du er forberedt på hvordan dine behandlinger kommer til at foregå fremadrettet.

Online bookingen er åbent for reservationer, så du er velkommen til at gå ind og bestille en tid. Der vil dog i de første 2 uger blive givet adgang til max 2 behandlinger om dagen. Når du bestiller tid til behandling, vil du blive kontaktet ringet op af mig dagen før din behandling, så vi har muligheden for at snakke sammen og du kan stille spørgsmål, hvis du har behov for det. Jeg vil spørge ind til din og din families helbredstilstand og om I oplever tegn på sygdom.

Oplever du (eller nogen i din husstand/omgangskreds) forkølelse, hoste, nysen (også selvom det ”bare” er allergisk reaktion), feber og vejrtrækningsbesvær, skal du BLIVE HJEMME. Ud fra dine svar beslutter vi i fællesskab om du er klar til at besøge klinikken. Ligeledes bedes du følge retningslinjerne og benytte værnemidlerne, som du får stillet til rådighed, når du kommer i klinikken.


Nedenfor har jeg lavet en liste med retningslinjer, som jeg håber er overskuelig for jer. Er du i tvivl om noget, så spørg mig endelig. Listen bliver opdateret løbende, hvis nødvendigt.

Sådan foregår dit besøg hos klinikken i dag

Da vi ikke kan undgå tæt kontakt mellem klient og behandler, er det vigtigt at åbningen af klinikken bliver gjort forsvarligt. Derfor er der en række skærpede og vigtige tiltag i klinikken, som er anderledes end normalt både for dig som kunde og mig som behandler. OBS! De første 14 dage vil der blive åbnet op for max 2 behandlinger dagligt.

  • Du skal møde alene op til din behandling. Kun én kunde i klinikken ad gangen.
  • Du skal være rask og symptomfri, når du kommer.
  • Hvis du hoster eller nyser (også selvom det er allergi), skal du blive hjemme.
  • Meld afbud, hvis du bliver syg. Informer mig, hvis nogen i dit netværk er syge.
  • Vær ærlig omkring det, så vi kan begrænse evt. smitte
  • Håndsprit, mundbind, kleenex og handsker står til rådighed og skal benyttes
  • Der bliver anvendt engangslagner til hver behandling.
  • Alle bookinger og ændringer af tider foregår telefonisk
  • Der er ændringer i priser på behandlinger som træder i kraft allerede på mandag.
  • Jeg forbeholder mig retten til at afvise dig i døren, hvis jeg kan se du ser sløj ud.
  • Du bedes medbringe dit eget tæppe, som du kan have over dig under behandlingen.
  • Jeg sætter ekstra tid af imellem hver kunde til ekstra grundig rengøring.
  • Alle håndklæder bliver kogevasket på 90 grader
  • Der luftes grundigt ud mellem hver klient.
  • Værnemidler som ansigtsvisir/mundbind og handsker bliver anvendt under behandlingerne
  • Overflader og dankort terminal sprittes af efter hver kunde.
  • Jeg aflyser naturligvis din behandling, hvis jeg skulle mærke de mindste symptomer.


Afbud
Indtil videre kører der midlertidige ændringer af afbudspolitikken. Hvis du mærker de mindste symptomer på forkølelse, hoste og feber, skal du melde afbud direkte til mig på tlf. 40303878 senest kl. 09.00 om morgenen på dagen for din behandling. Udeblivelse  uden at give besked faktureres fortsat til fuld pris. OBS! Afbud via mail og sociale medier accepteres ikke som gyldigt afbud.

Prisændring
OBS! Der vil være ændrede priser, som træder i kraft pr. 27/4 – 2020 og gælder uanset om du har klippekort/abonnementsordning eller firmaordning.

Jeg håber meget på jeres forståelse og at I vil hjælpe mig med at vi passer bedst muligt på os selv og hinanden. Jeg glæder mig utrolig meget til at se jer igen.

De kunder der allerede har booket tid, vil blive kontaktet individuelt.

Du kan læse om retningslinjerne fra SST her

Kærlig hilsen Cecilie